DJ Jesper Rummenigge

En vigtig del af stemningen i salonen er det, der kommer ud af højttalerne. Og lige siden slutningen af 90’erne har vores musik været udvalgt og sammensat af DJ’en Jesper Rummenigge. En mangeårig ven af huset og også mangeårig del af den københavnske klubscene, hvor han har spillet på steder som Rust, Vega, Karriere Bar, Restaurant Umami og mange flere. For tiden er han bl.a. en af de faste DJ’s på Bremen Natbar.

 

Jesper forsyner os jævnligt med lækre mix, som nogle gange består af helt ny soul, indie og elektronisk musik, mens de andre gange samler op på gode og måske lidt glemte perler fra 80’erne eller 90’erne. Garanti for kvalitet i ørerne.